Det sker, at nye kunder henvender sig til mig som grafiker med spørgsmålet: Skal jeg have et helt nyt logo?
Tiden har en forunderlig evne til at ændre vores syn på tingene. Det gælder alt fra mode og farver til former og trends. Det kan være, at noget engang var utroligt populært og moderne, men 10-15 år senere virker det helt uforståeligt, hvorfor det nogensinde var så populært.
På samme måde kan et logo udvikle sig over tid.
Det betyder ikke, at et brandlogo ikke kan repræsentere en virksomhed i årtier, måske endda gennem et helt nyt århundrede. Men nogle gange kræver det nye tanker for at sende de rette signaler udadtil, især i forbindelse med nye initiativer eller virksomhedsudvidelser.
Tilbage til spørgsmålet:
Skal du have et helt nyt logo, fordi du har udvidet dine forretningsområder, indtaget et nyt marked eller ændret på ejerskabet i din virksomhed?
Ikke nødvendigvis…
Det kan være nok med små justeringer.
For eksempel det samme navn, men en ny skrifttype, nye farver eller endda en ny tegning.
Det kan også være et payoff, der støtter det eksisterende logo.
Et eksempel på et opdateret logo, der giver en følelse af noget helt nyt
Personligt har jeg i Kissow Kreativ Design valgt at ændre mit logo tre gange.
Det er måske for nogle for meget, da en sådan beslutning også kan være temmelig dyr med hensyn til nyt materiale. Afhængigt af, om din virksomhed eksempelvis skal have ændret autosignaturer på e-mails, brevpapir, tryksager og så videre.
Men for mig har det været en berigende rejse, som jeg gerne vil dele med andre.
Da jeg blev selvstændig grafisk designer i 2005, så mit logo sådan her ud:

Men efter nogle år føltes det ikke helt rigtigt i forhold til, hvor min virksomhed – og verden omkring den – havde bevæget sig hen.
Jeg ville gerne beholde navnet i logoet, men gøre det mere tidssvarende og tilføje et slogan.
Resultatet af den proces blev dette logo:

For nylig sad jeg igen med overvejelsen: „Passer mit logo egentlig til min virksomhed og tiden?‟
Jeg ville ikke lave revolutioner i min visuelle identitet (for mine eksisterende kunder har jo et forhold til mig og min virksomhed), men logoet trængte til at blive shinet op.
Derfor valgte jeg at forenkle det en smule. Samtidig med, at jeg lavede mindre justeringer i min farvepallette – som du kan se på resten af mit website.
Mit nuværende logo ser sådan her ud:

Så skal du gå efter at få lavet et nyt logo – eller få gjort dit eksisterende mere tidssvarende til både omverdenen og din virksomhed?
Det kan jeg selvfølgelig ikke svare på i et blogindlæg, uden at kende din virksomhed og din målgruppe.
Men det behøver ikke være revolutioner i din visuelle identitet, som giver kunderne følelsen af, at du følger med tiden.
Det kan være at bevare noget af din oprindelige DNA, men udvikle videre på det.
Har du brug for hjælp til et nyt eller opdateret logo?
Vi tager en snak om dine overvejelser, din virksomhed og dine kunder.
Du er også velkommen til at kigge i mit portfolio og se, hvilke grafiske opgaver jeg ellers har løst.